Salgs- og leveringsbetingelser

Generelle salgs- og leveringsbetingelser for J.K.L. Teknik A/S

Salgsbetingelser

Generelt

Nedenstående salgsbetingelser gælder, såfremt der ikke foreligger anden skriftlig aftale, og regnes for accepterede ved accept af tilbud.

Tilbud og ordre

Tilbud er gyldige i 30 dage fra udstedelsesdato. Mellemsalg forbeholdes. Tilbud og hertil knyttede særlige betingelser omfatter alene de produkter og mængder, som udtrykkeligt er anført i tilbuddet. Ret til ændringer i tryksager, tegninger m.v. forbeholdes.

Ordrer modtages, bekræftes og udføres under forbehold af force majeure og andre forhold, som JKL Teknik A/S ikke er herre over, herunder importrestriktioner.

Levering

Leveringstiden regnes fra den dato, ordren og alle nødvendige oplysninger er modtaget af JKL Teknik, og til afsendelsesdato fra JKLs adresse.

JKL påtager sig ingen form for erstatningspligt for forsinket levering, ligesom forsinket levering ikke berettiger køber til annullering af ordren.

Oplagring

Dersom forsendelsesinstruktioner ikke er modtaget senest 7 dage før bekræftet afsendelsestidspunkt, forbeholder JKL Teknik A/S sig ret til at oplagre produkterne for købers regning. Produkterne betragtes da som leverede, og betaling for leverancen er forfalden.

Forsendelse

Forsendelse sker, med mindre andet er aftalt, for købers regning og risiko. Hvor ingen andre instruktioner foreligger, tegner JKL transportforsikring med en selvrisiko på kr. 5.000.

Betaling

Betaling betragtes som erlagt rettidigt, når det fulde fakturabeløb er indgået på JKLs konto senest på forfaldsdagen.

Sker betaling ikke rettidigt, forbeholder JKL sig ret til at beregne et rentetillæg på 2 % pr. måned.

Returvarer

Returvarer sendes franko til JKL og modtages kun efter forudgående skriftlig aftale. Varerne skal fremkomme i hel og ubeskadiget stand og i original emballage.

Kurante varer krediteres med et fradrag på minimum 10 % af fakturabeløbet.

Reklamation

Reklamationer vedrørende fejl og mangler, som JKL Teknik A/S hæfter for, skal omgående efter konstateringen skriftligt meddeles, ellers fortabes retten til at påberåbe sig forholdet.

Garanti og service

Inden for en periode på 12 måneder fra levering til køber udbedrer JKL uden beregning alle fejl og mangler ved fabriksnyt udstyr, der skyldes materiale- eller fabrikationsfejl.

Garantireparation udføres af et af JKL Teknik A/S anvist serviceværksted inden for normal arbejdstid og omfatter både materialer og arbejdsløn.

JKL Teknik A/S er ikke ansvarlig for skader opstået som følge af forkert brug, spændingsafvigelser på mere end +/- 10 %, mishandling, almindeligt slid eller uautoriserede reparationer.

Der ydes ikke erstatning for driftstab, avancetab, tidsspilde eller andre indirekte tab.

Produktansvar

Enhver anvendelse af produkterne sker for købers risiko.

JKL Teknik A/S påtager sig intet ansvar for forstyrrelser af andre tjenester som følge af produkternes anvendelse.

Erstatningsansvar for personskade begrænser sig til tilfælde med forsæt eller grov uagtsomhed.

Ved skade på fast ejendom eller løsøre er ansvaret ligeledes begrænset til tilfælde med forsæt eller grov uagtsomhed og kan ikke overstige 2 mio. DKK pr. skade og 10 mio. DKK årligt.

JKL er ikke ansvarlig for driftstab, tabt arbejdsfortjeneste eller andre indirekte tab.

Hvis JKL pålægges ansvar over for tredjemand, skal kunden holde JKL skadesløs i det omfang ansvaret er begrænset.

Parterne er gensidigt forpligtet til at underrette hinanden ved krav fra tredjemand og lade sig sagsøge ved relevant domstol eller voldgift.

Værneting og lovvalg

Tvister søges løst i mindelighed. Enhver tvist afgøres efter dansk lovgivning, også hvis køber er hjemmehørende uden for Danmark.

Retssager skal anlægges ved retten i Viborg.

Øvrige forhold

Tegninger, styklister og beskrivelser må ikke kopieres eller videregives til tredjemand.

Installation er ikke inkluderet i enhedsprisen. Ændringer i stærkstrømsinstallation skal udføres af autoriserede fagfolk.

Udgifter til ændringer og udvidelser af installation er ikke inkluderet i installationsprisen.

Gældende fra december 2016

Vi hjælper dig hele vejen

Hos JKL Teknik står vi klar til at hjælpe, uanset om du har brug for et tilbud på et produkt, hjælp til opbygning eller teknisk support. Kontakt os, og vi finder den rette løsning.

Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form.

Thurøvej 7 DK-9500 Hobro
Telefon: 9837 3655
CVR-nr.: 26379709

© 2026 JKL TEKNIK A/S